BAYEUX - TAPETET

Bayeux-tapetet er syet i årene efter 1066, og formodes at være færdigt til indvielsen af domkirken i Bayeux i år 1077. Man ved ikke med sikkerhed, hvor det er syet, eller hvem der har syet det. Enkelt kilder mener at Vilhelm Erobrerens dronning, Mathilde , står bag og andre at Vilhelm Erobrerens halvbror, biskop Odo, har taget initiativet til det                         

Bayeux-tapetet måler ca. 70 m i længden og ca. 50 cm i højden. Efter en omtumlet tilværelse i mere end 900 år befinder det sig nu i "sit eget " museum i Bayeux i Normandiet, hvor det årligt ses af mange mennesker.

Historieskrivning med nål og tråd

Selve tapetet er delt i tre områder, en kantfrise foroven og forneden og en stor midterfrise.

Midterfrisen

Midterfrisen  fortæller en fremadskridende historie, der begynder med, at den engelske konge Edward Bekenderen (1033 - 1066), giver jarl Harald Godwinson ordre til at rejse til Vilhelm Erobreren i Normandiet for at bekræfte det løfte, som Edward i 1052 havde givet Vilhelm, nemlig at Vilhelm skulle overtage Englands trone efter hans død.

I den første 1/4 af tapetet skildres Harald Godwinsons rejse til Normandiet, hans ophold hos Vilhelm og deltagelse i Vilhelms felttog mod Naboen i Bretagne. Fortællingen forsætter med at Harald aflægger troskabsed til Vilhelm og derefter får lov til at rejse hjem.

Hjemme viser det sig, at Edvard er syg, og han dør den 5. januar 1066. Harald Godwinson bliver herefter tilbudt tronen og accepterer. Da Vilhelm erfarer dette, beslutter han at erobre England, og tapetet skildrer da også de mange forberedelser før invasionen.

Sidste halvdel af tapetet skildrer overfarten til Hastings med de mange skibe, mænd og heste. Landgangen og plyndringen og forberedelser til slaget ses også. Selve slaget bliver flot beskrevet i broderiet, men en egentlig slutning mangler, man ser dog de flygtende englændere, men ingen afsluttende bort mage til den, som findes i starten af broderiet. Dette fortæller også, at her mangler noget, som mange historiker har givet deres bud på.

Den egentlig historie fortæller at Harald Godwinson kort forinden "Slaget ved Hastings" netop har udkæmpet et stort slag ved Stamford Bridge mod sin broder Toste og  den norske kong Harald Hårderåde, hvilket slag Harald vandt (september 1066). Derefter vandrer Harald Godwinson med sin hær, som hovedsagligt består af bueskytter til fods, mod Hastings for at udkæmpe et meget blodigt slag mod Vilhelm Erobreren, hvilket han taber ( oktober 1066).

Kantfriserne

Selve kantfriserne fortæller deres egen historie udover, at de underbygger midterfrisen. I kantfriserne finder man blandt andet Æsops fabler, fabeldyr og fantasifigurer, men også beskrivelser af dagliglivet fra perioden, og som nogle forsker mener, historier fra vor tids sladreblade, hvor nøgne mennesker optræder.

Nogle af billederne i kantfrisen forneden fortæller os noget om den årstid, hvor fortællingen foregår, der er scener fra landbruget og små jagtscener. Der sker også en udvikling og stilbrud i kanterne, da dekorationerne ændrer sig, fra primitive livstræer til stilfulde akantusranker.