OM OS



Gruppebillede fra 2008

Første gruppebillede

Fotografiet viser Bayeux-gruppen, da vi havde syet ca. 3/4 år på tapetet. Desværre mangler der et enkelt medlem på billedet.

 

                                           

Det sidste nye billede, taget i "Bryggergården den 6. februar 2004, hvor man kan se de første 18 meter.

 

Bayeux-gruppen, er en gruppe på 12 kvinder, der alle er medlem af Vikingegruppen Lindholm Høje. Da det er vikingegruppens formål, at fremstille kopier og rekonstruktioner af vikingetidens håndværk og klædedragter, besluttede vi at lave et kopi (rekonstruktion) af Bayeuxtapetet, og startede den 8. januar  år 2000.

Selve Bayeux-tapetet måler c. 70 meter og er 50 cm i højden. Vor kopi skal bestå af 4 stykker, hver på 18 meter.På nuværende tidspunkt er de tre første stykke næsten færdige. 

På nuværende tidspunkt har vi vist vort arbejde frem forskellige steder: Pibemagerhuset i Urtehaven Nørresundby, Voergaard Slot, Helligåndsklosteret i Aalborg, Aalborghallen, på Spillemandsmuseet i Rebild og Bork Vikingehavn samt Skals Håndarbejdsseminarium, Sæbygaard Slot, Hjallerup Kulturhus og Børglum Kloster.

Bayeux-gruppen er en lukket gruppe, da vi forventer at være færdige inden for en kortere årrække.